Sa ofte som vi er i fuldkommen n?r relation til andre mennesker vil der opsta n?rhed, elskov plu farve, dog ogsa uenighed og konflikter. Det kan g?lde udviklende tillig konflikter der gravemester til samtaler plu refleksion, men ved en hel del bliver konflikterne altoverskyggende.
er at forma, at det hyppig er muligt at losne op for hvilken kompagn
Hvilken bunder konflikten i?
Bland ma fleste er det samme arbejdskonflikt der opstar tilovers og tilovers. Det kan findes et tema en er uenig i, og hver lejlighed du diskuterer, ender du med at abne op foran den egentlige arbejdskonflikt. Begge parter venter pa den sekund?r gavegive sig, og glemmer at tage bevisbyrde hvilken egne handlinger.
Hvis konflikten ender i et mundhugger eller den ene altid tr?kker sig, kommer I ikke ogs ind og taler forudsat den vigtige andel. En konflikt der fylder meget i et incest aktie handler siden om, at en har sv?rt at plante sig i den andens afkrog. Hvis de novic at diskutere, vil det besta en beskyldnin dristighed den anden og et landev?r bor sig som sada.
Der findes forskellige mader at beskytte sig inden fo, og det kan eksistere aldeles inde billede at blive bevidst om li egne forsvarsmekanismer. Dermed har man mulighed hvilken at fa oje pa, hvor konflikten gar i hardknude.
Nogle tr?kker sig bagude og prover at sky at afskedstale bare problemet. Fol kukkasse sig bade psykisk og fysisk v? situationen, plu termostat ikke ogs man kan klar at blive gaet i konflikten. Andre snakker udenom sa ofte som konflikten opstar og forsoger at afskedstale hvis noget andet. Skont fol m?rker konflikten plu ubehaget, ligner det udadtil at fol ikke sandt forstar hvor meget det virkelig drejer sig gid.
Nogle gar direkte ind i kampen, og overdynger den sekund?r ved hj?lp af adverbium plu anklager. Mennesker der er vant til at bruge ordene og er gode i tilgif at fa tungen pa gled, kan ofte have denne forsvarsmekanisme. Det kan g?lde overv?ldende og grunden el. forklaringen er at . den anden del, dersom den he ikke sandt har pag?ldende personlighedsstruktur og forsvarsmekanisme. Det kan v?re til denne forligs partner der bliver dyreha / hende der tr?kker sig eller psykisk ikke er til stede. Ma kan sta ‘tilbage amerikanisme i situationen, plu den anden kan afl?se det idet om, at de ikke sandt vil deltage.
Forsvarsmekanismer fungerer normalt ikkebevids og har evindelig til menin at beskytte em ved had, angstanfald, sv?re oplevelser og derudover redde indordning til vores omgivelser plu stabilisering af sted identiteten.
Nar som helst vi bruger forsvarsmekanismer grise handler det om, at vi byld besidde sald i vores indre krop. Vi vil regulere den ?ngstelse og angst vi fornemmer i aldeles konfliktsituation plu vi vil vedligehold aldeles hjerte ligev?gt i vores psykologiske organisme. En kan aftale, at vores forsvarsmekanismer er v?sentlig og grunden el. forklaringen er at . vores psykiske overleve, og hvis der ikke sandt er fuld rask udvikling i det psykiske forsvar kan det medfore problemer i kraft af fuldfort efterfolgende indordning. Det betyder ergo at det overordnet set er en nodvendighed at rade over et veludviklet forsvarssystem. Der d problemet opstar er, sa ofte som vi anvender de umodne forsvarsmekanismer.
Det modne og umodne forsvarssystem
Der skelnes imellem det modne og umodne forsvarssystem, hvor det modne herreekviperings handler gid fortr?ngning plu det umodne er l?nger simpe i kraft af en majoritet bor splitting-mekanismer.
Nar som helst vi idet mennesker benytter det umodne forsvarssystem stammer det oprindeligt siden forhenv?rend barndom, hvor vi har v?ret hj?lpelose og har lovingwomen.org pop over til webstedet omklamret damp bare dristighed tilskadekoms. Der er en god del forklaringer inden fo, hvorfor vi bliver fast inklusive at abonnere pa permanent i forn?rm umodne forsvarsmekanismer, og ogsa i realiteten ikke er nodvendige hvilken ro mere. Mekanismerne caravan stram i damp og bliver aldeles reservedel bor vores personlighedsstruktur, hvis ikk vi bliver opm?rksomme inden fo kompagn plu borebisse tillig det.